retro knappetopp, sommerstrik
Strik

Strikket sommer musthave

retro knappetopp

For et par dage siden røg en retro knappetopp af pindene.

Designet er dygtige Ida Witres, og kan findes her

Jeg har strikket min i to tråde sommeruld fra Camarose. Egentlig er dette måske liiige tykt nok til en sommertop, men jeg var simpelthen nødt til at prøve det.

Jeg har købt garnet hos søde Birgitte, der har Knitwedo.dk – der kommer vingummi med i pakkerne folkens, jeg siger det bare – Ja jeg er let købt 🙂

Egentlig da jeg modtog det, synes jeg det føltes lidt krads. Det blev bedre, som jeg begyndte at strikke i det, men jeg skal faktisk gerne indrømme, jeg var lidt nervøs. Efter at have strikket meget i baby merino og mohair, er jeg vant til, at det man strikker, bare er mega blødt med det samme. Nu har jeg så fået skyllet toppen op, og den er blød som smør.

Det danske sommervejr for tiden, er jo lige til strop toppe, og både denne og min nordisk sommertopp bliver derfor flittigt brugt.

retro knappetopp, sommerstrik

Jeg er ret vild med looket med knapperne. Jeg har dog gjort min top lidt længere, da jeg ikke går så meget i højtaljede jeans, og gerne lige vil have den dækker maveflæsket 😀

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *